Vi mangler en Intern sælger - er det dig?
- Er du serviceminded og kan lide at snakke med kunder?
- Har du et godt overblik og kan holde mange bolde i luften?
- Har du interesse for tekniske produkter?
Så har du nu chancen for at blive en del af Salgsafdelingen hos Elektro-Isola i Vejle.
Jobbet
Elektro-Isola søger en stærk Intern sælger til vores Salgsafdeling. Du får 11 kolleger i Salgsafdelingen, og vi mangler dig, da vi har travlt. Du skal understøtte vores eksterne sælgere og håndtere forespørgsler fra vores kunder på produkter, levering, prissætning og tekniske spørgsmål. Herudover skal du også udarbejde tilbud til vores kunder.
Vi vækster og er i gang med at udvikle vores virksomhed, så du skal trives med forandringer – men du får til gengæld selv mulighed for at sætte dit aftryk på vores måde at arbejde på.
Dine opgaver vil primært handle om:
- At have den daglige kontakt med både danske og udenlandske kunder
- At være eller blive superbruger på vores CRM-system, som du kommer til at arbejde indgående med
- At håndtere ordrer og forespørgsler fra kunder
- At udarbejde tilbud til kunder, incl. kalkulation af priser, behandling af tegninger, beregninger mm.
- At være et positivt bindeled mellem produktion, salg og planlægning
- At være back up for – og sparre med – de eksterne sælgere, fx ift. opfølgning på leads og tilbud
Faglig baggrund
Du har formentlig en baggrund som intern sælger fra en lignende ordreproducerende virksomhed. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du skal have interesse for – og lyst til – at arbejde med tekniske produkter. Vi ser gerne, at du har arbejdet 4-5 år med internt salg.
For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har en vis forståelse og interesse for tekniske produkter, tegninger og beregninger. Du har en god forretningsforståelse, trives med mål og resultater og forstår vigtigheden af et godt samarbejde på tværs i afdelingen og i virksomheden.
Du skal også kunne fordybe dig i en enkelt kunde eller ordre, men samtidig holde overblikket og få opgaver fra hånden.
Du taler og forstår dansk, engelsk og tysk på et højt niveau. Det er en fordel, hvis du har kendskab til NAV, da alt salgsarbejde pt. foregår herigennem.
Om dig
Vi forventer, at du helt generelt er serviceminded og sætter kunderne højt. Herudover også, at du
- Kan tage ansvar for opgaverne og har en positiv indstilling til forandring og udfordringer i hverdagen
- Arbejder struktureret med sans for detaljer – men samtidig har et godt overblik
- Er god til at lytte og spørge ind til kundernes behov og kan forstå den tekniske del bag
- Holder aftaler og deadlines eksternt som internt
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø i og uden for afdelingen
Og så vil et godt humør og en positiv tilgang også hjælpe dig godt på vej.
Vi tilbyder
En god lønpakke bestående af fast løn, fritvalgskonto, pensionsordning og sundhedsforsikring. Du kommer til en virksomhed med en stærk holdånd, der er i gang med en ambitiøs vækstrejse, hvor du bliver en del af teamet i Internt Salg, som består af fem dygtige kolleger. Du kommer til at referere til teamleder Carina Thorngrim.
Dit arbejdssted er i Vejle – tæt ved motorvejen og nemt at pendle til.
Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte ekstern HR-partner Birgitte Krogh på telefon 4142 3003 eller teamleder for Internt salg, Carina Thorngrim, på telefon 4888 3643. Du kan også læse mere om os på www.elektro-isola.dk
Upload din ansøgning og dit cv allerede i dag og senest den 10. november 2026. Vi er klar til at tage imod dig snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Elektro-Isola
Elektro-Isola A/S blev etableret i Vejle i 1921, og vi har i over 100 år udviklet, fremstillet og forædlet nogle af verdens bedste tekniske kompositmaterialer til blandt andet elektrotekniske og mekaniske formål.
I dag er vores færdige komponenter derfor en afgørende del af maskineriet i blandt andet vindmøller, transformatorer, hospitalsscannere, luft- og rumfartsindustrien, partikelacceleratorer, e-mobilitet og andre højteknologiske funktioner i det globale samfund.
Vi har som en af de første 50 virksomheder i Danmark tilsluttet os Science Based Target initiative (SBTi). Det betyder, at vi er forpligtet til at reducere virksomhedens CO2-udledning med min. 50 % frem mod 2030.
Vores domicil er beliggende i Vejle, tæt ved motorvejen, og vi beskæftiger i dag ca. 150 medarbejdere.